Om aftenskolen

AOF Ulfborg - Vemb Aftenskole

Din lokale aftenskole

Hvordan tilmelder jeg mig?

Hurtig tilmelding betyder, at du sikrer dig en plads på holdet, til foredraget, debatten eller til aktiviteten, idet tilmeldinger altid registreres efter "først-til-mølle"-princippet, hvad enten du tilmelder dig på mail eller pr. telefon.

Du kan tilmelde dig ved at sende en mail til: aofulfborg@gmail.com

Du kan også tilmelde dig på tlf. 20 11 00 99 hverdage – bedst mellem kl. 18.00 og 19.00 se mere under tilmeld.

 

Uanset hvor du er bosiddende i Danmark, kan du altid deltage i vores kurser. If. Folkeoplysningslovens §43, stk. 5 skal du blot oplyse os om din fødselsdato og år. Hvis du ikke er bosiddende i Holstebro Kommune, skal du også oplyse os om dit personnummer (de sidste 4 cifre i din fødselsdato), som vi efterfølgende skal videregive til kommunalbestyrelsen, herunder folkeoplysningsudvalget – til brug for mellemkommunal udligning. Oplysningerne har således intet med din person som sådan at gøre, men tjener alene som dokumentation for, at kommunerne internt har mulighed for at udligne de tilskud, som de yder til folkeoplysende aktiviteter.

 

Hvad gør jeg, hvis et kursus er lukket for tilmelding?

Hvis et kursus er lukket for tilmelding, så kontakt os endelig for at høre om dine muligheder. Måske er interessen for en aktivitet så stor, at vi kan oprette den igen med en anden opstartsdato – og netop din henvendelse kan gøre det muligt – eller måske kan vi hjælpe dig med en alternativ løsning. Du kan altid kontakte os via mail eller på tlf. 20 11 00 99.

 

Hvornår er min tilmelding bindende?

Din tilmelding er som udgangspunkt bindende 2 uger før opstartsdato, hvilket betyder, at du altid skal betale kursusgebyret, hvis du framelder dig en aktivitet mindre end 2 uger før startdatoen. Du er på samme måde forpligtet til at betale kursusgebyret, hvis du har tilmeldt dig en aktivitet og 'uden videre' ikke møder op på opstartsdatoen. Enkelte aktiviteter kan dog have andre betingelser, hvilket vil være anført ved hver enkelt aktivitet.

 

Hvornår betaler jeg for kurset eller aktiviteten?

Du betaler generelt kontant den første mødedato. Enkelte aktiviteter kan dog have andre betingelser, hvilket vil være anført ved hver enkelt aktivitet Hvis du undtagelsesvis ikke har mulighed for at komme den første kursusdato, får du tilsendt oplysning om skolens bankkonto-nr. pr. e-mail. Hvis vi ikke har en e-mail adresse, får du i stedet tilsendt et indbetalingskort. I begge tilfælde skal du indbetale kursusgebyret senest inden den følgende undervisningsdato.

 

Hvornår starter kurser og aktiviteter op?

Startdato står ved hvert enkelt kursus. En del kurser i forårssæsonen har startdato i januar måned eller begyndelsen af februar måned – og i efterårssæsonen er startdatoerne primært koncentreret i sidste halvdel af september måned. Men start kan også være en helt anden dato, som så vil være anført ved den pågældende aktivitet.

 

Hvad er tilmeldingsfristen?

Tilmeldingsfristen er generelt 10 dage fra kursusstart. Nogle aktiviteter kan dog have andre betingelser, hvilket vil være anført ved hver enkelt aktivitet.

 

Hvornår får jeg besked om optagelse?

Intet nyt er godt nyt! Hvis du efter din tilmelding – og efterfølgende bekræftelse pr. e-mail, hvis du har tilmeldt dig online – ikke hører yderligere fra os, er du optaget på aktiviteten. Hvis der skulle ske ændringer m.h.t. en aktivitet, vil du modtage meddelelse herom pr. e-mail eller – hvis du ikke har en e-mailadresse – pr. telefon.

 

Hvad er AOF Ulfborg-Vemb Aftenskoles formålsparagraf?

Foreningens formål er at drive folkeoplysende virksomhed efter lov om støtte til folkeoplysning og andre aktiviteter inden for folkeoplysning. Aktiviteten består af undervisning, foredrag, debat og anden folkeoplysende virksomhed. Foreningen er uafhængig af partipolitik og er medlem af landsorganisationen AOF Danmark

 

Hvad med GDPR

For at kunne servicere jer har vi registre over jer med angivelse af navn/adresse/telefonnummer/e-mail.

 

Den nye persondataforordning stiller krav om, at vi gør jer opmærksom på, at I står i et sådant register.

De oplysninger, som vi har i registret, har vi fået fra jer.

 

Forordningen siger også, at I har retten til at blive slettet i registret, men AOF Ulfborg-Vemb skal jo som afdeling kunne komme i kontakt med sine lokale samarbejdspartnere og kursister,

så hvis I kræver at blive slettet, vil det betyde, at informationer m.m. fra AOF Ulfborg-Vemb ikke vil blive sendt til jer.

 

Så med mindre I giver os besked på andet, fortsætter vi med at sende til jer på denne e-mail adresse.

 

 

Hvem er skoleleder?

Lone K. Hansen, Enghaven 47, 6990 Ulfborg tlf. 2011 0099

 

Hvem er bestyrelsen?

Formand Inge M. Jensen, Stabyvej 39, 6990 Ulfborg. Tlf. 97492372 og 23834577

 

Næstformand Anita Thomsen, Lystbækvej 8, 6990 Ulfborg. 97491820

 

Kasserer Svend Aage Christensen, Øhusevej 46, V. Husby, 6990 Ulfborg tlf. 97495546 og 42316636

 

Sekretær Birgith Sørensen, Torsgade 3, 6990 Ulfborg, tlf. 97492726

 

Best. Medlem Jytte Simonsen, Reberbanen 3, 6990 Ulfborg